nye muligheder i den eksisterende bygning

Renovering

Skal huset renoveres eller bygges om? MBO kombinerer arkitektur og byggeteknisk rådgivning og hjælper med alt fra opmåling, skitser og ny planløsning til projektering, byggeansøgning og tilsyn under renoveringen.

Renovering

Nye muligheder i den eksisterende bygning

En renovering begynder med at forstå den eksisterende bygning. Hvad fungerer allerede godt? Hvad skal ændres? Hvad bør bevares? Og hvilke muligheder gemmer huset på?

Hos MBO hjælper vi med både mindre og omfattende renoveringer af eksisterende boliger og bygninger. Vi kombinerer arkitektonisk rådgivning med byggeteknisk erfaring, så projektet tager højde for både jeres ønsker og de konstruktioner og forhold, der allerede findes.

Det kan være alt fra en ny planløsning eller sammenlægning af køkken og opholdsrum til en gennemgribende renovering af huset.

Vi guider dig fra start til slut

Sikker og tryg proces hele vejen

MBO Arkitekt tilbyder totalrådgivning. Det betyder, at du som bygherre ikke skal skifte rådgiver igennem dit byggeprojekt. Som din bygherrerådgiver følger vi dig hele vejen – fra de første skitser til dit hus står færdigt – så vigtig information ikke går tabt i processen.

1 — Indledende dialog og projektafklaring

Arkitekt og tegnestue
Process for tegnestueforløb

Alt starter med en uforpligtende snak om dit projekt.

Uanset om du drømmer om en tilbygning, en renovering, et nyt hus eller blot vil have lovliggjort eksisterende byggeri, tager vi udgangspunkt i dine ønsker, dit budget og din tidsplan.

Har du allerede tegninger eller billeder, sender du dem bare med. Vi vurderer opgaven, kigger på relevante forhold i fx lokalplanen, og giver dig et tilbud på det videre forløb – typisk i løbet af få dage, så du hurtigt ved, hvor du står.

2 — Opstart og registrering af eksisterende forhold

Arkitekt
Process for tegnestueforløb

Når du har taget imod tilbuddet, går vi i gang med at få styr på det eksisterende. Du giver os adgang til ejendommen og sender de tegninger og dokumenter, du allerede har. Har vi ikke et brugbart tegningsgrundlag, opmåler og registrerer vi selv bygningen og undersøger relevante forhold som lokalplan og tidligere byggesager. Det tager typisk 1-2 uger og lægger det vigtige fundament for resten af projekteringen.

3 — Projektforslag

Arkitekt og tegnestue

Nu bliver dine ønsker til konkrete løsninger. Vi udarbejder skitseforslag med fokus på planløsning, funktion og arkitektur, og du tager løbende stilling til forslagene undervejs. Allerede her arbejder vi inden for rammerne af blandt andet lokalplan og bebyggelsesprocent. Fasen tager typisk 2-4 uger, og målet er at få de store beslutninger på plads, før vi går videre i detaljer.

4 — Myndighedsprojekt og byggeansøgning

Rendering af køkken

Når du er tilfreds med projektet, gør vi det klar til kommunen. Vi udarbejder det nødvendige myndighedsmateriale – fra situationsplan til arealberegninger – og står for ansøgning og dialog med kommunen undervejs. Selve udarbejdelsen tager typisk 1-2 uger, mens kommunens sagsbehandlingstid kommer oveni og varierer fra sag til sag. Du skal blot godkende det endelige projekt og eventuelle oplysninger, kommunen beder om.

5 — Eksterne rådgivere og teknisk dokumentation

På mange projekter er der brug for ekspertise ud over vores egen – fx ingeniør, brandrådgiver eller energikonsulent. Vi hjælper med at afklare, hvilke rådgivere der er nødvendige, indhenter tilbud og koordinerer deres arbejde med resten af projektet. Du skal bare godkende de tilbud, der kommer ind. Det foregår typisk sideløbende med myndighedsprojektet og tager fra få dage til flere uger, afhængigt af opgaven.

6 — Detailprojektering og arbejdstegninger / udbudsprojekt

Arkitekt
Arkitekt

Efter myndighedsprojektet går vi i dybden med detaljerne, så entreprenørerne har et solidt grundlag at arbejde – og prissætte – ud fra. Du tager løbende stilling til materialer, løsninger og indretning, mens vi udarbejder arbejdstegninger, detaljetegninger og beskrivelser. Fasen tager typisk 2-6 uger afhængigt af projektets omfang. Jo bedre projektet er beskrevet her, desto færre overraskelser oplever du under selve byggeriet.

6 — Fra tilbud til færdigt byggeri

Arkitekt

Når projektet er beskrevet godt nok, tager vi den sidste del af rejsen sammen med dig. Vi sender materialet ud til entreprenører, hjælper med at gennemgå de indkomne tilbud, og du vælger, hvem du vil bygge med – gerne med et kritisk blik på andet end bare prisen. Inden byggestart sikrer vi, at kontrakt og tegningsmateriale er på plads, så uklarheder bliver redt ud i tide. Mens byggeriet står på, fortsætter vi som din byggerådgiver og fører tilsyn på de vigtige tidspunkter – fra fundament til tag – og er der, når du har brug for teknisk sparring. Til sidst gennemgår vi det færdige byggeri sammen, noterer eventuelle mangler, og hjælper med at få sagen færdigmeldt til kommunen, så du kan læne dig tilbage med et hus, der er bygget rigtigt.

Fra idé til færdigt nybyggeri

Før vi tegner, ser vi på huset

Eksisterende bygninger er sjældent helt så enkle, som de ser ud på de oprindelige tegninger.

Tidligere ombygninger, skjulte konstruktioner, fugtforhold, utilstrækkelig isolering eller andre byggetekniske forhold kan have stor betydning for, hvilke løsninger der er mulige – og hvad de kommer til at koste.

Rådgivningen tilpasses det enkelte renoveringsprojekt, så I kan få hjælp til netop de faser, hvor I har brug for os.

ET STÆRKT UDGANGSPUNKT FOR DIT BYGGEPROJEKT

Arkitektur og byggeteknik skal hænge sammen

Når et hus skal renoveres eller bygges om, skal nye ønsker tilpasses en eksisterende bygning.

Det kan eksempelvis være, at vægge skal fjernes, vinduesåbninger ændres, tagkonstruktionen bygges om, køkken og opholdsrum lægges sammen, eller boligen skal energioptimeres.

Her er det afgørende, at de arkitektoniske idéer udvikles med forståelse for de eksisterende konstruktioner.

Hos MBO har vi stor erfaring med byggetekniske gennemgange og byggetilsyn. Det betyder, at vi allerede under projekteringen har fokus på, hvor der kan være særlige risici, og hvilke forhold der bør undersøges nærmere, inden håndværkerne går i gang.

Bliv inspireret

Udvalgte projekter

Hjelmvej

Hestehaven

Præstøvej

Præstøvej

Tilbygning til det eksisterende

De rigtige fagligheder på det rigtige tidspunkt

Et renoveringsprojekt kan kræve flere forskellige fagligheder. Afhængigt af projektet samarbejder vi derfor med relevante specialister, når der er behov for det.

Det kan eksempelvis være ingeniører i forbindelse med konstruktive ændringer, specialister i miljøprøver eller andre tekniske undersøgelser. Vi kan også koordinere projektet med eksempelvis den køkkenleverandør, I har valgt, så deres løsninger tænkes sammen med den øvrige projektering.

På den måde kan de nødvendige fagligheder bringes ind på de rigtige tidspunkter, og løsningerne kan koordineres, inden arbejdet udføres.

Bedre beslutninger før renoveringen begynder

En af de største udfordringer ved renovering er de forhold, man først opdager, når arbejdet går i gang.

Uforudsete forhold kan ikke altid undgås i en eksisterende bygning, men en grundig gennemgang og projektering kan reducere risikoen betydeligt.

Derfor arbejder vi på at få så mange forhold som muligt undersøgt og afklaret, inden entreprenøren starter. Det giver et bedre grundlag for tilbud og prisfastsættelse og kan mindske risikoen for dyre ændringer og forsinkelser undervejs.

Mød MBO Arkitekter

Vi kan følge projektet helt til aflevering

Når projekteringen er færdig, behøver vores arbejde ikke at stoppe.

Hvis I ønsker det, kan vi fortsætte som byggerådgiver under selve renoveringen. Her kan vi blandt andet føre tilsyn med kritiske bygningsdele, følge op på projektmaterialet og hjælpe med at håndtere tekniske spørgsmål og ændringer, der opstår undervejs.

Dermed får I en rådgiver, der kender både de arkitektoniske intentioner og de tekniske løsninger bag projektet – fra de første undersøgelser til den færdige renovering.

Mads Oggesen

—— Mads Oggesen

Ejer, ​bygningskonstruktør & tømrer

Amalie

—— Amalie Lyster

​Projektkoordinator & bygningskonstruktør

Mike

—— ​Mike Crillesen

Bygningskonstruktør studerende & tømrer

—— ​Mads Jessen

Ingen titel

Nybyg, tilbygning eller renovering?

Overvejer I at renovere?

Står I over for en renovering eller ombygning af jeres hus, kan vi hjælpe med at undersøge mulighederne og skabe et godt grundlag for de beslutninger, der skal træffes.

 

Hos MBO kan vi følge projektet fra de første idéer og undersøgelser til projektering, udførelse og aflevering.